mandag den 5. juli 2010

Tur i Bonbon Land






Så har vi fået sovet efter en dejlig tur i Bonbon land i går. Vi var lidt for trætte til at få skrevet da vi kom hjem, så derfor kommer der først noget nu.

Efter en laaaaang køretur kom vi endelig til bonbonland. Der var rigtig mange sjove forlystelser at prøve. Det sjoveste der var at prøve var Albatrossen. Vi var for små til at prøve den alene, så Per måtte med op i den hver gang.
Der var også hundeprutten, klaptorsken, den skøre skildpadde og mange andre ting. Vi var også i musikcirkus, det var også sjovt.
Vi sejlede også rundt i de syv verdensdele, hvor vi blev lidt våde. Øv. Men det var varmt, så vi blev hurtigt tørre igen.
Der var også Fantasyworld med en masse forskellige udstillinger fra eventyr, cowboyderland m.m.

Vi så også verdens største slikkepind. Den vejede over 1300 kg.

Til allersidst inden vi kørte helt hjem var vi på Jensens bøfhus i Næstved. Vi fik Galakse-gnavere og laser-pinde med gult mudder og tomatsplat til. Og så fik vi varm sne at drikke til.
Så gik turen hjemad og det var lige på hovedet i kassen med det samme.
Nu siger Per der er morgenmad, vi skal have pandekager, så nu må vi hellere gå ud og spise.



lørdag den 3. juli 2010

Så er der to...

...feriebørn her i Fårevejle. Åse og Maja kom med Mette omkring middag i dag og senere på eftermiddagen skulle Ida og Åse ENDELIG afsted. Per, Mette og Marie kørte Ida og Anna til Jyderup station hvor bussen kørte. Så kørte de videre til Vraget (stranden) hvor de skulle en tur i vandet. Men de nåede ikke så langt. Først var der græsset der stak og så var der sand i skoene. Så tilbage til bilen og videre tl Høve strand hvor der ikke var så langt at gå. Men ak, Idas plan gik dog lidt i vasken, da bussen hun skulle med fra Jyderup ikke kom, så hun ringede efter Per der måtte en tur til Slagelse med dem. Men så var Mette og Marie heldige på hjemvejen, for da gik turen forbi MacDonalds.

Nu har de spillet lidt Nintendo og der rendes lidt krudt af i haven inden sengetid.

De er spændte på dagen i morgen, hvor turen går til Bon Bon land.
De har også leget med Build a Bear som har fået lidt nyt tøj. Måske får de også noget nyt i morgen???

fredag den 2. juli 2010

Så er Marie ankommet...

Så er det første feriebarn ankommet til ferie i Fårevejle. I eftermiddags kom Ida, Anna og Marie med toget fra Stenstrup og hertil. Ida kom på et lille besøg i forretningen, imens hyggede børnene sig herhjemme med Per.

Til aften lavede Per lækker pizza på grillen og i aften har vi fået frugt, bl.a. friskplukkede jordbær fra haven.

Nu er børnene og Ida puttet ude i teltet i haven.

Vi glæder os til at Åse kommer med Mette i morgen, og Marie glæder sig til at "komme af med mor og Anna" så hun kan være her helt alene uden dem.