fredag den 10. juli 2009

Tivoli tur

I går var vi i Tivoli.
Per og Anna tog afsted med toget kl. 12 fra Fårevejle. Jeg stødte til da arbejdet lod mig slippe, så jeg var derinde ved 19-tiden.
De havde prøvet en masse forskellige forlystelser, de havde nemlig turpas begge to.
Så skulle vi finde noget at spise. Det var ikke nemt at komme til nogen steder, for der var masser af mennesker. Der var nemlig mindekoncert for Michael Jackson.
Nå, men vi fandt et godt sted, Valhal, hvor vi fik oldnordiske burgere. Det var rigtig godt. Bagefter måtte vi ud i haven igen og prøve flere ting.
Jeg nøjedes med minen og den flyvende kuffert, men Anna og Per var i rutschebanen, odinekspressen, snurretoppen og meget mere.
Inden vi skulle hjem, måtte vi også lige en tur forbi bolsjekogeriet.
Ved 23-tiden vendte vi næsen hjemad igen og var hjemme ved midnat.
Der var vist en der var blevet træt.
Billeder er der ingen af i dag, men de kommer måske senere.

1 kommentar:

  1. Hej Dorte.
    Får vi ingen billeder på fra Tivoli?
    Hilsen
    Gudrun

    SvarSlet